Flammebedet

Flammebedet

-

Flammebedet

Som det tydeligt er fremgået af bogen indtil nu, anvender jeg mange lidt afdæmpede, romantiske toner i haven. Og det var da også dem, jeg i starten af mit haveliv først og fremmest koncentrerede mig om. Efter nogle år begyndte jeg ligefrem at ‘tørste’ efter de varme toner, især orange, men også rødt.

Heldigt var det, at jeg bag huset havde et uudnyttet jordstykke. På det sted besluttede jeg mig for at anlægge et bed, der helt naturligt fik navnet Flammebedet. Her kan man opleve orange stauder og sommerblomster tillige med røde og purpurfarvede. Sidstnævnte farver ses dog især hos løvet i mindre buske og træer, for eksempel japansk løn og blodhassel.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.

Drivhuse

Drivhuse

-

Drivhusene

Lad mig indrømme det med det samme: Jeg er vildt betaget af drivhuse. Så meget, at jeg har skrevet et par bøger om emnet og lavet tv-udsendelser om fortryllende glashuse. For det er ren magi, at drivhuse ved blot nogle få solstråler får både temperaturen og humøret til at stige adskillige grader.

Selv har jeg ikke mindre end tre huse på henholdsvis tredive, fyrre og halvtreds kvadratmeter. Først og fremmest er de uundværlige til dyrkning af planter og til vinteropbevaring af sarte vækster (to af husene er nemlig vinteropvarmede). En anden stor fordel ved drivhusene er, at de også er stemningsskabende elementer i haven.

Det victorianske drivhus

Dette drivhus på tredive kvadratmeter var det første, jeg fik bygget. Allerede på en af mine tidlige ture til England blev jeg forelsket. Det var på Hampton Court Palace Flower Show, hvor mange engelske drivhusfirmaer udstillede. Udvalget var imponerende, men da jeg kom til Hartley Botanic, faldt jeg straks for dette victorianske drivhus i mellemstørrelse. Det passede perfekt til mit behov. Og modellen, der var skabt til en muret sokkel, opfyldte mine hedeste drømme.

Huset blev bestilt, og hjemme igen fik jeg fat på en murer, der opførte soklen bag villaen, og da den stod klar, ankom huset fra England. Det blev leveret halvsamlet på en lille lastbil, og chaufføren og en passager stod ikke alene for transporten, men var også montører. I løbet af et par dage var huset klar til indvielse, og jeg må sige, at det er en af de bedste gaver, jeg nogensinde har givet mig selv.

Drivhus-ateliet

Bag villaen, i det nordvestlige hjørne, havde vi fra begyndelsen en parkeringsplads. Men efterhånden som der kom flere og flere krukker til, måtte bilerne vige pladsen og blev i stedet parkeret nede ved vejen. Samtidig besluttede jeg mig for at fælde nogle gamle tujaer, der havde vokset på stedet, fra længe før vi flyttede ind. Da træerne var fældet, stod det mig hurtigt klart, at der her kunne ligge et tredje drivhus.

Når jeg går i gang, er der ikke så langt fra tanke til handling. Ideen om det nye drivhus opstod i sommeren 2012. Og foråret efter stod det klar.

Denne gang valgte jeg at lade et drivhusfirma stå for opførelsen. Det blev Drivadan, der kom til at løse opgaven. Dette firma har stor ekspertise i bygning af stålkonstruktioner og er storleverandør til for eksempel havecentre, der ønsker et overdækket butiksareal.

Min gode ven og sparringspartner Kjeld Slot foreslog mig at opføre et pyramideformet drivhus, og det var Kjeld, der stod for designet. Han skitserede, og Drivadan tegnede rent. Det fungerede optimalt.

Huset blev fyrre kvadratmeter, og jeg valgte, at det også skulle kunne vinteropvarmes, og derfor blev huset forsynet med energiruder med tre lag glas, og der blev indlagt varme.           

Fra begyndelsen var jeg klar over, at dette hus skulle være til mennesker i højere grad end til planter. Jeg fik monteret glashylder, og snart var det indrettet med vaser og lignende fra gulv til loft. I daglig tale kalder jeg huset for atelieret, for her kan jeg skabe og være kreativ. Det er et herligt univers, og når jeg om vinteren fyrer op i den åbne pejs, er der særlig skønt.

Endelig skal det nævnes, at mine gartnere også flittigt bruger huset, når det til frokost og øvrige pauser er for koldt at sidde ude. Det er ren luksus med sådan et rum.

Allerede efter et par sæsoner voksede jeg ud af det victorianske drivhus, så snart ønskede jeg mig et endnu større hus – et væksthus. Det skulle nemlig være vinteropvarmet, så jeg her kunne opbevare sarte planter i den kolde tid.

Væksthuset

På en plads foran villaen ind mod skoven havde jeg nogle mistbænke, som jeg gladelig droppede for at få plads til endnu et glashus. Hele halvtreds kvadratmeter kunne huset blive, hvis jeg udnyttede pladsen fuldt ud. Og det gjorde jeg … For i samspil med den store villa var det vigtigt, at det nye væksthus ikke kom til at syne for småt.

Jeg ønskede mig et trædrivhus og vidste fra begyndelsen, at huset skulle være unikt og særligt skabt til stedet. Derfor kontaktede jeg et arkitektfirma, som jeg tidligere havde samarbejdet med, og de kom med mange fine løsninger. Blandt andet foreslog de, at taget blev en metalkonstruktion med termovinduer, mens der til resten af huset – inklusive de sprossede vinduer med forsatsrammer – blev anvendt træ.

Om vinteren holder en elektrisk varmeblæser temperaturen på fem-ti grader. Det er helt perfekt.

Havens rum

I dag er der ikke nogen plæne tilbage i haven. Og hvem har egentlig brug for græs. Jeg har ikke; og heller ikke insekterne, der nyder godt af alle havens blomster. Underpunkterne her giver et indtryk, hvordan havens rum og drivhuse tager sig ud. 

Skyggehaven

Skyggehaven

Dette haverum ligger i den øverste del af haven, helt inde ved skoven, hvor der er en del skygge. Nu er skygge jo flere ting. Det er klart, at en skov skygger…

læs mere
Skovhaven

Skovhaven

Det var huset, vi dengang faldt for, og så selvfølgelig beliggenheden op ad Riis Skov. Men jeg vidste ikke, at jeg ville få alle forudsætninger for at skabe en meget…

læs mere
Flammebedet

Flammebedet

Som det tydeligt er fremgået af bogen indtil nu, anvender jeg mange lidt afdæmpede, romantiske toner i haven. Og det var da også dem, jeg i starten af mit haveliv…

læs mere

Det øverste inderbed

Det øverste inderbed

-

Det øverste inderbed

Navnet på dette bed er lidt internt og indforstået. Når vi kalder det sådan, er det, fordi det er et af to bede midt på grunden omkranset af takshække. Bedet i den modsatte ende kalder vi for Det nederste inderbed.

Det er praktisk med navne, fordi mine gartnere og jeg så ved, hvad vi taler om.

Det er en udsøgt sammensætning. De blålige farver fortsætter gennem sæsonen, men fra juni ses også pink og rosa.

Bedet er havens mest solrige og ligger badet i sol fra om morgenen til hen på eftermiddagen eller først på aftenen, alt efter årstiden. Farveholdningen skifter i begyndelsen af sommeren. Om foråret er det de hvide og creme toner, der dominerer i narcisser og tulipaner. Og i selskab med dem kommer pyjamasblå blomster.

Det er en udsøgt sammensætning. De blålige farver fortsætter gennem sæsonen, men fra juni ses også pink og rosa.

Først på sæsonen dominerer løgvæksterne, derefter tager stauderne gradvist over, og til sidst bliver dahliaerne en del af sensommeroplevelsen. Dahliaerne forkultiveres i potter i et af drivhusene og plantes ud i slutningen af juni, hvor planterne har nået en højde på cirka en halv meter.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.

Det nederste inderbed

Det nederste inderbed

-

Det nederste inderbed

Som forklaret i forrige afsnit har inderbedene – både det øverste og det nederste – fået deres navn, fordi de ligger midt på grunden omkranset af takshækkene.

I det nederste er de fleste blomster hvide, men indimellem ses også måneskinsgule og cremefarver. De er udsøgte sammen med hvidt og gråt. Sidstnævnte findes i løv hos buske og træer, som præsenteres i dette afsnit.

Lige som i alle andre af havens bede starter floret med løgvækster, og det strækker sig over en periode på et par måneder. Først de tidlige botaniske tulipaner og narcisser sammen med perlehyacinter. Derefter almindelige tulipaner og sidst, men ikke mindst, de imponerende hvide prydløg ‘Mount Everest’. 

Jeg er meget betaget af hvide blomster. Så meget, at jeg har skrevet en hel bog om emnet. Heri fortæller jeg blandt andet om Sissinghurst Castle Garden, hvis kendteste haverum er Den hvide have. Her handler det ikke bare om farven hvid, men i meget høj grad også om blomsternes statur og udseende. Et faktum, der er uhyre vigtigt, når man anlægger et bed inden for den samme toneskala.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.

Det hvide bed

Det hvide bed

-

Det hvide bed

I dette bed er der – sikkert ikke overraskende – kun hvide blomster. Desuden forskellige løvplanter, der danner en fin klangbund. Selv om flere af dem ikke gør meget væsen af sig, er de alligevel meget vigtige. Det kan sammenlignes med en buket; her skal også noget staffage til.

Bedet er lige som Det gule bed på den modsatte side af stien langt og smalt, og de fleste planter gentages bedet igennem som en mønsterrapport. Repetition er en af mine grundprincipper, og dette er med til at give et naturligt udtryk. I gængse staudebede ser man ofte store enkeltstående grupper. Det er den klassiske metode.

Rosenbuerne for enden af bedet er forbundne og anbragt således, at stien rammer midt imel lem to af buerne. Designet blev jeg inspireret til i en engelsk have, hvor jeg bad om lov til at måle op. Det fik jeg, og da jeg ikke havde nogen målestok, brugte jeg mine strakte fingre. Det fungerede fint.

 For enden af stien står en urne på en lille søjle, og det samme er tilfældet i stiens modsatte ende, der vender ned mod vejen.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.