Det gule bed

Det gule bed

-

Det gule bed

Her i haven anvender jeg ikke varmt gule blomster, men derimod en del af de koldt gule samt cremegule og måneskinsgule. I Det gule bed er de gule farver ikke alene repræsenteret i blomster, men også i løv. Hvide blomster er der også en del af; de er så gode sammen med de gule.

Det er et langt og smalt bed – 28 x 3 meter – som måske kunne skabe inspiration til en forhave. Bedet ligger parallelt med alleen og afgrænses af bøgehækken. Det er et bed, som vækker opmærksomhed hos havens gæster, også hos en del af dem, der normalt ikke bryder sig om gult. Selv er jeg ret glad for tonerne og er altid liebhaver til planter i denne farveskala.

Den bløde gule farve kaldes på engelsk primrose. Det betyder egentlig primula og hen tyder til den vilde primula, der findes i naturen. Den er lysegul. Hvis en ny plante i et engelsk frø- eller plante-katalog beskrives som primrose coloured, er jeg straks interesseret.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.

Den romantiske have

Den romantiske have

-

Den romantiske have

Mange drømmer om en romantisk have, og det kan man roligt kalde dette haverum, som er centreret omkring et rundt spejlbassin – 300 cm i diameter og 10 cm dybt. Pavillonen ind mod skoven er et af ikonerne i haven. Det gør mig glad, når gæster tror, at pavillonen altid har været her. Det betyder jo, at illusionen er fuldkommen.

 Den lille klassicistiske bygning fik jeg først opført for godt og vel en halv snes år siden. Løsdelene blev leveret fra England, og så blev pavillonen bygget på stedet.

De første år så den lys og nypudset ud, så derfor så jeg frem til, at den ville få patina. Det kom af sig selv i løbet af tre-fire år. Når det gik så forholdsvis hurtigt, skyldtes det ikke mindst mine hvide duer, der elsker at sidde på den skrå tagkant, hvor de ofte taber noget!

 Det er Kjeld Slot, der har designet dette rum, og det var hans geniale ide, at grunden skulle nivelleres, så den blev vandret. Det betyder, at man fra dette let hævede haverum har et fint udsyn over resten af haven.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.

Bedet ved vejen

Bedet ved vejen

-

Bedet ved vejen

Dette bed ligger i bunden af haven ud mod vejen, hvilket betyder, at forbipasserende hele tiden kan følge med i, hvad der sker gennem sæsonen. Specielt om foråret er der mange, som kigger gennem hegnet på deres vej til skoven.

Da vi flyttede hertil, stod der på denne plads fem kæmpestore træer, som kastede skygge i halvdelen haven. At de skulle fældes, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Og da de blev lagt ned, var det, som om haven totalt skiftede karakter. Den morgensol, vi ikke tidligere havde set i haven, strålede nu ned over såvel dette bed som over Skovhaven.

Midt i bedet er der en kvadratisk brostensbelagt plads med et vandspejl. Bedet er stort, og derfor er der også anlagt stier kantet med båndstål. Stierne er dækket af stenmel. Det er et materiale, der vækker nysgerrighed. Anlæggelsen foregår på følgende måde: Først skal der graves ud i cirka 25 cm’s dybde. Derefter fyldes op med stabilgrus, så der efter vibrering er 2-3 cm op til jordoverfladen. Undervejs kantes med båndstål – 105 mm bredt og 5 mm tykt.

Kanten bankes på plads med en gummihammer. Til sidst fyldes op med stenmel, og der vibreres igen. Båndstålets overkant skal flugte med stien.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.

Bedet foran huset

Bedet foran huset

-

Bedet foran huset

Da jeg begyndte på haven for godt og vel tyve år siden, gik jeg i gang foran huset. Som tidligere nævnt var der dengang blot én stor græsplæne. Derfor besluttede jeg mig for at inddrage et stykke af den og anlægge et staudebed. På det tidspunkt havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det blot tilnærmelsesvis skulle ende med en have, som den ser ud i dag.

Anne Just hjalp mig med bedet, og jeg husker, hvordan planterne ankom i kasser en solskinsdag først i april. Det var bare så spændende. Siden er bedet blevet ændret meget, og der er ikke mange planter tilbage fra dengang.

Langsomt skabte jeg min egen stil, som bestemt også har ændret sig med årene; jeg er blevet mere ‘vild’.

Husbedet er godt og vel hundrede kvadratmeter og gennemskæres af en midtergang med trappe, der fører ned til det, vi har døbt Det øverste inderbed. Dette lidt pudsige navn vil jeg forklare nærmere i næste afsnit.

På tværs af midtergangen løber en sti parallelt med huset. Den er buet midtpå, idet den følger husets karnap. Inde ved huset er der en smal sti, som er praktisk, når bedet skal passes. Endelig er der to skrå stier på hver side af midtergangen.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.

Alléen

Alléen

-

Alléen

Da vi kom hertil, var der blot en række japansk kirsebær ind mod haven. Jeg var i syv sind, om vi skulle fælde kirsebærtræerne eller lade dem stå. De virkede lidt umotiverede op mod den gamle patriciervilla, men jeg glædede mig over det, når de blomstrede, og jeg kunne fejre min egen Sakura Festival.

Få dage efter sneede det lyserødt. Det var så smukt, når kronbladene dalede ned mellem tulipanerne.

En vinter for mange år siden blev mit dilemma imidlertid løst af sig selv. Der faldt nemlig så megen tung tøsne, at flere af de krogede stammer knækkede. Det var et jammerligt syn, som det var umuligt at rette op på. Kirsebærtræerne blev fældet og mange rødder fræset op. I stedet plantede vi småbladet lind. Vi var så heldige at finde nogle godt og vel ti år gamle træer, så det tog sig ud af noget fra starten. Min plan var, at kronerne skulle vokse sammen og danne en opstammet hæk. Det gør de nu og udgør et formstærkt element i haven.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.