Hvis du handler for kr. 499,00 mere, får du gratis fragt til pakkeshop

Det øverste inderbed

Navnet på dette bed er lidt internt og indforstået. Når vi kalder det sådan, er det, fordi det er et af to bede midt på grunden omkranset af takshække. Bedet i den modsatte ende kalder vi for Det nederste inderbed.

Det er praktisk med navne, fordi mine gartnere og jeg så ved, hvad vi taler om.

oeverste-inderbed-dalby-have

Det er en udsøgt sammensætning. De blålige farver fortsætter gennem sæsonen, men fra juni ses også pink og rosa.

Bedet er havens mest solrige og ligger badet i sol fra om morgenen til hen på eftermiddagen eller først på aftenen, alt efter årstiden. Farveholdningen skifter i begyndelsen af sommeren. Om foråret er det de hvide og creme toner, der dominerer i narcisser og tulipaner. Og i selskab med dem kommer pyjamasblå blomster.

Det er en udsøgt sammensætning. De blålige farver fortsætter gennem sæsonen, men fra juni ses også pink og rosa.

Først på sæsonen dominerer løgvæksterne, derefter tager stauderne gradvist over, og til sidst bliver dahliaerne en del af sensommeroplevelsen. Dahliaerne forkultiveres i potter i et af drivhusene og plantes ud i slutningen af juni, hvor planterne har nået en højde på cirka en halv meter.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.

GÅ TIL HAVEKLUBBEN
claus-dalby-haveklub
Du besøger lige nu den danske side.
Klik på et flag for at vælge din lokalitet.