HUSET

Her er ingen hvide vægge …

Mit navn er Claus Dalby, og jeg er især kendt for min have i Risskov i udkanten af Aarhus. Haven, der har været omdrejningspunktet i en del tv-udsendelser, er også blevet portrætteret i magasiner og medier over hele verden.

Vores hus – en stor patriciervilla fra 1908 – er en statelig villa opført af tiloversblevne materialer fra Marselisborg Slot, der stod færdigt i 1902. Det ligger lige op ad skoven med udkig over Aarhus Bugten.

Vi flyttede hertil i 1994, og jeg gik hurtigt i gang med indretningen af de mange smukke højloftede rum. Fra begyndelsen besluttede jeg mig for forskellige farvetemaer. På det tidspunkt malede folk hovedsageligt deres vægge hvide i skandinavisk stil, men som nævnt holder jeg meget af farver og de følelser, de vækker.

Til de tre stuer en suite og havestuen for enden mod skoven valgte jeg tonerne rød, gul, abrikosfarvet og grøn. Væggene blev laseret med naturmaling i flere lag, der gav et smukt næsten transparent look, som jeg aldrig bliver træt af. Og den dag i dag har vi de samme farver.

Jeg tog farveprøver med til London og købte gardiner og møbelstoffer i matchende toner, men også herhjemme og i Sverige fandt jeg tekstiler. Flere af de møbler, vi havde i forvejen, blev polstret om, men vi indkøbte også nye – både antikke og moderne – for jeg kan godt lide at blande forskellige stilarter.

Havens rum

I dag er der ikke nogen plæne tilbage i haven. Og hvem har egentlig brug for græs. Jeg har ikke; og heller ikke insekterne, der nyder godt af alle havens blomster. Underpunkterne her giver et indtryk, hvordan havens rum og drivhuse tager sig ud.