Hvis du handler for kr. 499,00 mere, får du gratis fragt til pakkeshop

Det nederste inderbed

Som forklaret i forrige afsnit har inderbedene – både det øverste og det nederste – fået deres navn, fordi de ligger midt på grunden omkranset af takshækkene.

det-nederste-inderbed-header

I det nederste er de fleste blomster hvide, men indimellem ses også måneskinsgule og cremefarver. De er udsøgte sammen med hvidt og gråt. Sidstnævnte findes i løv hos buske og træer, som præsenteres i dette afsnit.

Lige som i alle andre af havens bede starter floret med løgvækster, og det strækker sig over en periode på et par måneder. Først de tidlige botaniske tulipaner og narcisser sammen med perlehyacinter. Derefter almindelige tulipaner og sidst, men ikke mindst, de imponerende hvide prydløg ‘Mount Everest’.

Jeg er meget betaget af hvide blomster. Så meget, at jeg har skrevet en hel bog om emnet. Heri fortæller jeg blandt andet om Sissinghurst Castle Garden, hvis kendteste haverum er Den hvide have. Her handler det ikke bare om farven hvid, men i meget høj grad også om blomsternes statur og udseende. Et faktum, der er uhyre vigtigt, når man anlægger et bed inden for den samme toneskala.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.

GÅ TIL HAVEKLUBBEN
claus-dalby-haveklub
Du besøger lige nu den danske side.
Klik på et flag for at vælge din lokalitet.