Hvis du handler for kr. 499,00 mere, får du gratis fragt til pakkeshop

Skyggehaven

Dette haverum ligger i den øverste del af haven, helt inde ved skoven, hvor der er en del skygge. Nu er skygge jo flere ting. Det er klart, at en skov skygger, men alligevel ikke på samme måde som en massiv mur eller lignende.

skyggehaven-header

Og i de lyseste måneder, hvor solen står højt på himlen, får bedet morgen- og aftensol. Vi har mange løgvækster i bedene, og de er stort set alle hvide eller cremefarvede. Det samme gælder bedets blomstrende vækster. Indimellem kommer der dog også lidt gult.

Vi har ikke så mange store træer i haven, fordi skoven dækker det meste af vores behov, men i Skyggebedet plantede vi for nogle år siden nogle birketræer. Først og fremmest på grund af de hvide stammer.

Da folk hørte om mine planer, blev jeg advaret om, hvor tørstige birketræer er, og hvor svært vi ville få ved at dyrke noget her. Det forskrækkede mig nu ikke, så jeg plantede træerne og har overhovedet ikke haft problemer. Det skyldes helt sikkert, at jorden er ret leret og vandholdende.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.

GÅ TIL HAVEKLUBBEN
claus-dalby-haveklub
Du besøger lige nu den danske side.
Klik på et flag for at vælge din lokalitet.