Det er meget svært for mig at pege på en yndlingsmåned, når det gælder havelivet. Men bliver jeg tvunget til at vælge, kommer september ret højt på listen. Det er noget med lyset og luften, og så vil jeg også kalde september for en rigtig ’nyde’-måned.
Det er nemlig på denne tid af året, vi haveejere kan nyde godt af den indsats, vi har lagt derude siden det tidlige forår. Der er ikke så mange pligter nu, så lune og solskinsrige dage bliver mere brugt til at reflektere over det haveår, der snart er gået og på at planlægge, hvad der skal ske næste sæson.
Rettidig omhu
Jeg tror, at der er andre end mig, der tænker på den nu afdøde skibsredder Mærsk Mc-Kinney Møller, når de hører udtrykket ’Rettidig omhu’. Det handler selvfølgelig om at være velforberedt og omhyggelig, og dette gælder ikke kun i forretningsverdenen, men også i haven.
Langtidsplanlægning er nøgleordet, fordi vi hele tiden skal kigge fremad og udføre tingene, inden det er for sent. Det gælder for eksempel forårsløg. For det er jo snart, løgene skal lægges. Og det er nu, løgene købes ind, hvis man har særlige ønsker. Gælder det tulipaner og narcisser, bliver de mest populære sorter hurtigt udsolgt.
Lægning af forårsløg
Mit eget sortiment af forårsløg, der sælges i Bilkas Havecentre, er nu ude i butikkerne, og hver gang jeg kigger forbi, glæder det mig at se, at det svinder på stativerne.
Der er ingen grund til at forhaste sig, hvad lægningen af løgene angår. Jeg venter til oktober, men i november kan det også stadig nås.
En gylden regel siger, at løgene skal lægges i en dybde svarende til tre gange deres højde. Og her bruger jeg min spidse planteskovl. De skarpe kanter og spidsen gør, at bladet ubesværet bevæger sig gennem jorden.
Frøhøst
Allerede i august begynder jeg at samle frø fra tidligtblomstrende planter, og det arbejde fortsætter i september og også i oktober.
Der er en plante, som jeg er særlig opmærksom på at høste fra her i september. Det er frøene fra den orientalske pileurt, Polygonum orientale, der på engelsk har et særligt charmerende navn, nemlig: Kiss me over the garden gate. Dette skyldes givetvis den høje vækst på et par meter og også de nedhængende blomster.
Jeg ved, at nogle får nervøse trækninger, når ordet pileurt nævnes. Det skyldes, at japansk pileurt, Fallopia japonica, er så utrolig invasiv og næsten umulig at fjerne, hvis den først indfinder sig i haven. Men bare rolig; den orientalske pileurt er ganske harmløs, og faktisk kan den være lidt svær at formere.
Der er tale om en etårig plante, som dyrkes fra frø. Og her handler det om, at frøenes spiringsperiode er ganske kort. Blomsterstandene med frø høster jeg i september og lægger dem i en skål eller lignende inden døre, så de tørrer. Det tager en måneds tid, og i takt med dette bliver frøene helt sorte. Derefter er det tid til at så.
Sagen er nemlig den, at frøene mister evnen til at spire, hvis du lader dem ligge til foråret. Det betyder også, at de frø, man kan være heldig at finde hos frøfirmaerne i foråret, sjældent vil spire.
I oktober sår jeg frøene i en bakke og dækker dem let med muld. Så stiller jeg bakken i drivhuset og venter til foråret, hvor det er helt sikkert, at frøene spirer. Dernæst prikler jeg de små frøplanter ud i individuelle potter.
NB: I mangel af drivhus kan du også placere frøbakken i det fri under en busk eller lignende for at forhindre, at fugle begynder at rode op i frøene.
I kamp mod skvalderkål
Det er så sjovt at erfare, at mange af mine havegæster bliver forbavsede over, at også jeg har skvalderkål i haven. For selvfølgelig har jeg det. Faktisk kender jeg ikke mange haveejere, der ikke kæmper med denne invasive plante.
Vi gør alt for at minimere skvalderkålen. Her i sensommeren og efteråret er der tid til at gøre en ekstra indsats, og der anvender jeg et særligt redskab, nemlig en lugeklo.
Lugekloen er et gammelkendt redskab, der især er anvendeligt, hvor du har brug for at komme i bund omkring genstridigt ukrudt.
De spidse tænder gør, at redskabet ubesværet bevæger sig gennem jorden og gør den gennemtrængelig og luftig.
Hvis skvalderkålen er veletableret, bruges lugekloen til at løfte de øverstliggende rødder, og derefter bliver der brug for en greb eller lignende til at komme i bund. Det er et tålmodighedsarbejde, og ofte må man gøre dette flere gange hen over sæsonen.
Plant et træ
Jeg er så heldig at bo lige op ad en skov – Riis skov, og med denne grønne kulisse har jeg ikke behov for store træer i haven. Men jeg har plantet en del små træer, der sammen med buske giver fylde og statur i havens bede.
Sensommeren og efteråret er en rigtig god tid at plante træer, og her vil jeg nævne tre, som jeg har stor glæde af. Ikke mindst på grund af deres moderate vækst på 2,5 til 3 meter, men også fordi de har dekorativt løv.
Nordens oliven
Et træ, der ofte vækker opmærksomhed i haven, er nordens oliven, Pyrus salicifolia. Det danske navn er velvalgt, fordi træet med karakteristisk sølvgråt løv nemt kan forveksles med oliven. Træet er også kendt under et par andre danske navne, nemlig pilebladet pære og prydpære, og det skyldes at der rent faktisk er tale om en pæretype – Pyrus er det botaniske navn for pære. Der kommer da også frugter, men de er ikke meget større end et lille hindbær, og i mange tilfælde opdager man dem slet ikke.
Dværgblodblomme
Et andet fint træ med sparsom højde er dværgblodblomme, Prunus cistena, med det smukkeste mørke løv og de fineste rosa velduftende blomster i foråret. Trods sit navn, sætter træet ikke frugt.
Træet på billedet har en temmelig strittende frisure, og en gang eller to i løbet af sæsonen plejer vi da også at studse det lidt, uden direkte at formklippe kronen. Det skal snart gøres igen!
Japansk løn
Endelig vil jeg nævne japansk løn, Acer palmatum, der fås med så mange forskellige løvfarver, at det kan være svært at vælge. Her er tale om langsomtvoksende træer, som jeg dels har plantet rundtomkring i havens bede, og dels i potter og krukker.
Der er forskel på, hvor høje de forskellige typer af japansk ahorn bliver. Nogle når en højde på 2-3 meter, mens andre skyder mere i vejret. Når jeg har flere i potter og krukker, skyldes det, at den forholdsvis lille mængde af jord hæmmer væksten. Og desuden er det også en fordel, at man kan flytte rundt på træerne.
God fornøjelse med septemberhavens gøremål. Har du endnu ikke hentet min Så– og høstkalender, kan du gøre det her. Læs også om fuglefordring i haven.
