Der findes ikke noget bedre end nyhøstede kartofler. Det tror jeg, de fleste vil skrive under på. Og det til trods for, at forbruget er faldet meget de senere år. I mit barndomshjem (jeg er årgang 1963) spiste vi stort set kartofler hver dag, og når det blev efterår, modtog vi en stor sæk, sendt med banen fra mine bedsteforældre i Vestjylland. De var landboere og dyrkede masser af kartofler på deres sandede jorder.
Og det er rigtig nemt at dyrke kartofler i krukker eller spande. Læggekartofler, der har været underlagt en kontrol for virus og bakterier, kan købes på planteskoler og i havecentre fra februar. De er dyrket på særlige marker og er desuden blevet sorteret og udvalgt efter kvalitet. Det er med til at mindske risikoen for plantesygdomme.
Ønsker man tidlige kartofler, skal man kigge efter kartoffel-sorter som ‘Sofia’, ‘Swift’, ‘Solist’, ‘Frieslander’, ‘Primula’ og ‘Hamlet’. Jeg holder især af aspargeskartofler, der er mellemtidlige.
Aspargeskartofler
Aspargeskartoflen er noget helt for sig selv. Måske har den fået sit navn på grund af den aflange form, eller fordi den er så fin. Uanset hvad er det en særlig kartoffel med en smuk gullig farve og en delikat nøddeagtig smag. Desuden er den fast og holder fuldstændig formen under kogning. Hvis man har tålmodighed til at pille kartoflerne, bliver de ekstra lækre. De skal i hvert fald ikke skrælles. Så hellere spise dem med skrællen på.
Det kan være lidt svært at finde asparges-læggekartofler. Men de er bestemt værd at holde et vågent øje med, og støder man på dem, er det med at slå til.
Dyrkning af kartofler
Det er en god ide at forspire kartoflerne, og det gør jeg i drivhuset fra først i marts. Kartoflerne lægges på en æggebakke eller lignende med ‘øjnene’ op. Det er derfra, spirerne kommer. I mangel af drivhus kan kartoflerne også forspires inde i vindueskarmen i et lyst og ikke for varmt rum – 15-16 grader er optimalt.
Der går som regel en god måneds tid, før spirerne har udviklet sig. Kartoflerne er klar til lægning, når spirerne er omkring 1 cm. En cirka 30 cm høj krukke (med en diameter på cirka 30 cm) fyldes halvt op med muld, og en kartoffel placeres på mulden med spirerne op. Der vandes godt igennem og fyldes op med muld, så der er cirka 10 cm fri op til kanten. Derefter vandes igen. Når krukken ikke skal fyldes helt op, skyldes det, at der senere skal muld på for at undgå grønne kartofler, på samme måde som man hypper kartofler, der dyrkes i bed.
Når planten begynder at gro, skal den have en del vand. Derfor anvender jeg en selvvandingspotte.
Når den grønne top er vokset op over krukkens kant, er det tid til at fylde efter med muld og vande igen. Det er vigtigt, at mulden ikke tørrer ud. Modsat må der heller ikke overvandes.
Nu går der som regel omkring tre måneder, før de første kartofler kan høstes. Forspires kartoflerne i begyndelsen af marts og lægges i krukker en god måneds tid efter, kan der høstes først i juli. Det er tid, når kartoffel-blomsterne begynder at visne. Dog skal man være opmærksom på, at der findes kartoffelsorter, der ikke blomstrer.
God fornøjelse.
Læs også om dyrkning af tomater her eller se alle tips og ideer her.
