Jeg sår selv mine tomater, fordi jeg synes, det er hyggeligt, og har de rette forhold. Hvilket blandt andet vil sige kunstlys og drivhus. Men det er altså kun, fordi jeg ikke kan lade være. Det er meget nemmere at købe færdige planter.
Tomatsorter
Før i tiden var tomater runde og røde – i hvert fald hos grønthandleren og i supermarkedet. I dag er udvalget disse steder blevet lidt bredere, men er stadig meget langt fra det, man selv kan fremavle. Mangfoldigheden inden for tomatsorter og -typer er så stor, at det er helt eventyrligt. Fra bittesmå som ribs (derfor hedder de også ribstomater) til helt store bøftomater, der er på størrelse med en knyttet hånd. De sidste er rigtig gode i sammenkogte retter, men også som fyldte, gratinerede tomater.
En anden type er blommetomater, der er let aflange. Dem finder man ofte i supermarkedet på stængler med løv. Jeg er sikker på, at vi er mange, der bliver ekstra fristet af det grønne! Det er lidt ligesom citroner med blade, som de seneste sæsoner også har fundet vej til butikkerne. Det giver en ekstra påmindelse om, at produkterne kommer fra naturen. Hvis vi skulle have glemt det!
For at afrunde emnet vil jeg også nævne cherrytomaterne, der størrelsesmæssigt kommer efter ribstomaterne. Næste størrelse er cocktailtomater, og endelig er der de traditionelle tomater, der stadig er de mest udbredte.
Ovenstående er en grov inddeling, for betegnelserne er flydende.
Tomater varierer både i størrelse og i farve, for eksempel cremefarvede, lysegule, varmt gule, orange, lilla og auberginefarvede samt næsten sorte. Desuden findes der også grønne tomater, og det er vel at mærke den farve, tomaterne har, når de er modne. Betegnelsen grønne tomater hører man af og til, men den dækker normalt over umodne tomater, som smager rigtig godt, hvis de syltes.
Det er simpelthen så fascinerende med de mange forskellige farvetoner, og som det fremgår af billederne i dette afsnit, dyrker jeg de fleste.
Dyrkning af tomater
Det er egentlig ikke så svært at dyrke egne tomat- planter, men det betyder, at man skal ret tidligt i gang. Selv sår jeg i begyndelsen af marts under vækstlys. Man kan godt så endnu tidligere, hvis man har det rette grej – og her tænker jeg især på lys og evt. også en varmemåtte.
Skal du dyrke agurker? Læs om agurker i drivhus her. Se også alle mine tips og ideer her.
Tomatfrø
Man kan også selv høste tomatfrø. Det er rimelig nemt: En helt moden tomat skæres over, og nogle kerner flyttes over på et stykke køkkenrulle eller et kaffefilter ved hjælp af spidsen på en kniv. Papiret lægges lunt, så kernerne/frøene kan tørre. Den sli- mede tomatmasse omkring kernerne gør, at de klæ- ber fast til papiret og må klippes fri. Man behøver ikke at fjerne papiret. Det hæmmer ikke spireevnen.
Hvis man tager frø af de særligt forædlede sorter, de såkaldte F1-hybrider, er der ikke nogen garanti for udfaldet. Så her vil jeg anbefale at købe frø.
Såning
Frøene sås i små bakker ved en temperatur på godt og vel 20 grader, og så går der blot nogle få dage, inden de små grønne planter titter frem. Man kan godt så ved lavere temperatur, men så tager det længere tid, før frøene begynder at spire.
Når planterne er til at håndtere, skal de flyttes over i ikke for store potter og pottes gradvist om. Her er det en fordel hver gang at plante så dybt, at kun toppen af planten stikker op.
Tomater i potter
Det mest almindelige er at dyrke tomater i plantesække placeret på såkaldte kapillærkasser af styropor – populært kaldet flamingo. Kasserne er smarte, men kønne er de altså ikke!
Jeg har også brugt kapillærkasser, men er gået over selvvandingspotter, som dels er smukkere og dels gør, at tomaterne trives ekstra godt. Det skyldes i høj grad, at der er plads til mere muld i potterne, og at jeg her kan anvende en ekstra god muldkvalitet.
Den diskrete selvvandingspotte i et enkelt design er fremstillet og produceret i Danmark af 100 % genbrugsplast. Der er tale om en gedigen kvalitet, der gør, at potten kan bruges år efter år. Et oplagt alternativ til kapillærkasser af styropor.
Potten, der er 40 x 40 x 40 cm, rummer 16 liter vand og 25 liter muld.
Støtte
Langt de fleste tomatplanter bliver nemt over to meter høje, og derfor er det nødvendigt at give dem en eller anden form for støtte. I drivhuset er det meget almindeligt at bruge snor, særligt udformede ophæng eller lignende. Jeg har det en smule svært med tomatplanter, der hænger og dingler, og derfor binder jeg tomatplanterne op til 6 mm-rundjernstænger, der øverst er bøjet som en krog og hængt op. Det er både nemt, enkelt og stringent.
Knibning af tomater
Hvis man lader de gængse tomatplanter gro, danner de en vilter ‘busk’, der snart kommer til at fylde alt for meget.
Efterhånden som planten gror i højden, kommer der hjørneskud, som løbende skal fjernes. Det bør ske, mens de kun er få centimeter lange, fordi de på det tidspunkt let kan knibes af med fingrene. Når de bliver længere og tykkere, er det straks sværere, og så efterlader de i mange tilfælde en ‘stub’, der kan blive angrebet af svamp.
Midt i august kniber jeg også topskuddet af, fordi de blomster – og senere tomater – der kommer, ikke kan nå at udvikle sig. Der går nemlig et par måneder, fra blomsterne bestøves, til tomaterne er modne. Det vil sige, at tomaterne først ville være klar i sidste halvdel af oktober, og på det tidspunkt er dagene blevet for korte, og temperaturen så lav, at tomaterne ikke kan nå at modne.
Fjernelsen af topskuddet betyder, at planten, i stedet for at bruge kræfter på at blomstre, bruger energi på de allerede dannede tomater, der derved bliver større.
Når jeg i begyndelsen af afsnittet anvendte ordet ‘gængse’, skyldes det, at de mest almindelige tomater er dem, der vokser opad. Men der findes
også busktomater/krukketomater, der de senere år er blevet populære. De har en tæt, busket vækst og skal ikke knibes eller nippes. Fælles for alle busk- og krukketomater er, at de får forholdsvis små tomater. Og de er – ikke overraskende – gode til krukker.
Se min video om plantning af tomater og knibning af planterne.
Jeg viser også, hvordan den smarte selvvandingspotte fungerer.
Stiklingeformering
Det er ikke så ofte, man hører om stiklingeformering af tomater, men det er faktisk ganske enkelt. Det er nemlig sådan, at de hjørneskud, man kniber af, kan bruges som stiklinger. Her skal hjørneskuddene dog vokse til en længde på 8-10 cm, før de høstes. Derefter stikkes de i fugtig så- og priklemuld.
Tomater på friland
Hvis man ikke har et drivhus, er et af de oftest stillede spørgsmål: »Kan man dyrke tomater på friland?«
Er sommeren lun, og har man en varm sydvendt plads, kan det godt lade sig gøre. Især busk- og krukketomater er gode til dyrkning i det fri, for- di tomaterne er små. Store tomater, som for eksempel bøftomater, får man sjældent held med i det fri. Faktisk er det sådan, at tomater dyrket på friland ofte får en mere intens smag end drivhustomater. Det skyldes, at modningen går langsomt.
Skal du dyrke peberfrugter eller chilier? Læs mere her.
