20220906_202935

Solcelle-lanterner

Solcelle-lanternerne er shoppens absolutte bestsellere!

Da jeg stødte på disse solcelle-lanterner på en tysk design-messe, blev jeg meget betaget. Ikke alene over det smukke design med de mange mønstre, former og farver, men også over kvaliteten.

Viser 25–48 af 55 resultater

Smukke mønstre, former og farver

Da jeg stødte på disse solcelle-lanterner på en tysk design-messe, blev jeg meget betaget. Ikke alene over det smukke design med de mange mønstre, former og farver, men også over kvaliteten.

Slidstærke og bæredygtige

Solcellelanternerne er fremstillet af et slidstærkt, vandfast og 100 % bæredygtigt materiale – Tyvek. Det kendes blandt andet fra festivalarmbånd, og hvis man har prøvet at bære sådan et, vil man vide, at materialet ikke er til at rive over, og at det er modstandsdygtigt overfor vand. Det betyder, at solcellelanternerne kan hænge ude i al slags vejr. Men jeg tager dem nu alligevel ind, hvis det begynder at blæse eller regne. I stedet hænger jeg solcellelanternerne ind i drivhuset, hvor de lyser flot op, når solen går ned.

Helt fortryllende

Det er det rene trylleri, når solcellelanternerne i skumringen tænder én for én. Dagen igennem optager solcellen i toppen af lanternen energi fra solens stråler og lagrer energien i et genopladeligt AAA-batteri. Ved aftenstide tænder solcellelanternerne automatisk og slukker af sig selv, når der ikke er mere energi i batteriet.

Lyser syv-otte timer om sommeren

Den længste belysningstid opnås om sommeren, hvor solen står højt på himlen. Da kan solcellelanternerne nemt lyse syv-otte timer, hvis de dagen igennem hænger på en solrig plads. Så kan de evt. senere flyttes til pladser, hvor der er behov for hyggebelysning.

Lanternerne lyser ikke så længe om vinteren

Selv på en overskyet dag, er det – især om sommeren – muligt for solceller at samle energi. Men her må man påregne, at solcellelanternerne ikke lyser så længe. Det samme gælder om vinteren, hvor solen står lavt på himlen. Her kan det være en god idé at tage batteriet ud, fordi det slider på det, hvis det ’sjat’-oplades. Derved er der heller ingen risiko for, at batteriet lækker, hvis det ikke er i brug.

Vigtigt

Sørg for, at solcellepanelet holdes rent. Bliver det snavset, er opladningen ikke optimal, og det gør, at lanternen lyser i kortere tid. Selv tørrer jeg panelet over med en hårdt opvredet klud, dyppet i en blanding af opvaskemiddel og lidt lagereddike. Sidstnævnte fjerner eventuel kalk.

Tips og ideer

Sæsonen igennem kommer jeg med tips og ideer til havedyrkning og det, der ligner. Følg med her.
Forårsblomster i krukker
Det er først rigtigt forår, når krukkerne kommer frem. Og det kan være svært at tøjre tålmodigheden. Mange planter tåler ikke frost, men heldigvis er…
Aprilhavens gøremål
I april kan det for alvor mærkes, hvordan foråret har fået fat. Vi har passeret forårsjævndøgn, og de mærkbart længere dage giver mange af os…
Rose ved Claus Dalby
Når roser beskæres, er det for at sikre nyvækst med en rigere blomstring til følge og for at opnå en mere harmonisk rosenbusk. Især for…