Nu er det sommer, og planterne gror som en lyst. Det er en dejlig (have-)tid! Der er masser at gøre ude, og her vil jeg berette om nogle af mine juni-gøremål.
Hækklipning
Før i tiden var det god latin, at hækken skulle klippes inden sankthans, men i dag er der mange, som fraråder dette, fordi man kan komme til at forstyrre rugende fugle. Heldigvis er der ingen redebyggere i mine takshække; dertil er de alt for tætte.
Derfor klipper Preben, min gartner, takshækkene allerede midt i juni, og jeg må sige, at jeg bliver helt salig, når han får studset siderne og toppene. Med hækkenes stringente rette form holder de virkelig bedenes frodighed i skak.
Det gode er, at takshækkene så ikke skal klippes mere i indeværende sæson, for der er næsten ingen tilvækst. Det skyldes, at vi har plantet Taxus media ‘Hillii’, der er ret langsomtvoksende. Dette gjorde, at der gik nogle år, før den blev tæt og nåede den ønskede højde. Men det vidste jeg fra starten, og jeg er så glad for valget i dag.
Den almindelige taks, Taxus baccata, vokser noget hurtigere, men når jeg fraråder at plante den som hæk, er det fordi, væksten er meget mere løs og uregelmæssig.
Fjern vissent løv
Det kan være ret træls at gå og se på visne løgtoppe fra for eksempel tulipaner og narcisser. Som bekendt skal de have lov til selv at visne ned (det handler om fotosyntese), men så snart stænglerne kan løsnes fra jorden ved et let ryk, er det fint at fjerne dem. Men ikke før.
Hvis du har større klynger af narcisser, kan du grave dem op og dele dem. Læg løgene igen med en indbyrdes afstand på cirka 10 cm. Du kan også tørre løgene i solen og vente med at lægge dem til efteråret.
Lige nu glæder jeg mig over havens utallige prydløg. Med deres kuglerunde blomster er de så smukke, men det er en slange i paradis! Det handler om de grønne blade, der hurtigt bliver triste og halvvisne at se på, når blomsterne springer ud. Jeg kender ikke grunden, men sådan er det.
Heldigvis har prydløg ikke brug for nedvisning for at blomstre igen næste år. Så her kan du roligt klippe de trist udseende halvvisne blade af.
I gang med saksen
Jeg elsker akelejer, men må medgive, at det godt kan blive lidt for meget af det gode, hvis de sår sig overalt i bedene. Heldigvis er der råd for dette: Klip dem helt ned til jorden (både blade og stængler), inden frøstandende bliver modne. Så undgår du for det første frøspredning, og for det andet kommer der det smukkeste grønne løv.
En anden plante, som jeg ‘udsætter’ for saksen på denne årstid, er stokrosen. Med en udvokset højde på over to meter, oplever man næsten altid, at den vælter, hvis man glemmer at støtte den. Det problem klarer jeg ved i første halvdel af juni at klippe planten ned til cirka 80 cm. Så forgrener den sig og bliver ikke mere end omkring halvanden meter høj. Den får i tilgift flere stængler og blomster og springer så først ud i august.
Støt de høje stauder
Intet er så trist som stauder, der vælter, og her er det absolut en fordel at støtte dem, inden det sker. For eksempel er dette rigtigt vigtigt med ridderspore. Her binder jeg stænglerne fast til tynde rustne rundjernsstænger, der er meget mere diskrete end for eksempel bambuspinde.
Husk også, at dahliaer bør støttes, inden de bliver for høje. Det kan godt vente lidt, men her i begyndelsen af juni, er det en god ide at klippe topskuddene af. Ikke alene reducerer det højden noget, fordi planten bliver mere busket. Det resulterer også i flere blomster.
Fordi mine bede er så tætte, dyrker jeg alle dahliaer i krukker. Og i den sammenhæng har jeg designet nogle støttestativer. De fås på Bilka.dk.
Nyd de første roser
De første roser er sprunget ud, og den, der åbner ballet, er Rosa pimpinellifolia ‘Aïcha’. Det er en ganske særlig rose meget lig den vilde klitrose. Med sine enkelte changerende ravfarvede blomster er den helt sin egen.
Det er en dansk rose skabt i 1966 af den kendte rosenforædler Valdemar Petersen (1901-1986). Da den efterfølgende blev præsenteret på en udstilling i Hamburg, fik den under stor bevågenhed tildelt en bronzemedalje. Det siger lidt om dens kvaliteter.
Vi skylder Valdemar Petersen stor tak, for han er en meget medvirkende årsag til, at mange gamle, historiske roser i dag er blevet bevaret. Efter af have afsluttet en gartneruddannelse gik han efter første verdenskrig på valsen ned gennem Europa for – præcis som mange andre unge håndværkere – at dygtiggøre sig. Blandt andet arbejdede han fem-seks år i Frankrig med at plante træer på slagmarkerne ved Verdun.
På sin tur rundt lærte han mange roser – særligt historiske – at kende, og denne viden bragte han med sig hjem. I 1930 åbnede han en rosenplanteskole i Løve på Vestsjælland. Den blev i 1979 overtaget af den kendte arkitekt, forfatter og rosenkender Torben Timm.
Det var lidt om en rigtig dejlig rose, men hvad er så gøremålet, kan man spørge. Jo, det er – ligesom med alle andre genblomstrende roser – at sørge for at afklippe visne rosenhoveder for at animere til genblomstring.
Læs om beskæring af roser her.
Tag billeder
Dette råd gælder ikke kun for juni, men for hele haveåret. Det er en kendsgerning, at et foto siger meget mere end mange ord, og derfor er det en rigtig god ide at fotografere. Ikke blot for at huske, hvor godt det hele så ud, men også for at minde sig selv om ting, der bør justeres/flyttes, for af eksempel farve- og vækstmæssige årsager, når det bliver efterår. Vi tror, at vi kan huske det hele. Men det kan jeg ikke, vil jeg sige af erfaring.
Med disse ord vil jeg ønske en rigtig god tid i junihaven. Lad os håbe på mange lange, lune sommeraftener …
Har du endnu ikke hentet min Så- og høstkalender, kan du gøre det her. Se også Dyrkning af Dahlia.
