Når roser beskæres, er det for at sikre nyvækst med en rigere blomstring til følge og for at opnå en mere harmonisk rosenbusk.
Især for nye haveejere kan dette emne virke noget uoverskueligt, og derfor har jeg skrevet denne artikel, som jeg håber, vil være opklarende.
Hvornår er det tid?
Roser beskæres i foråret, når faren for dagsfrost er ved at være ovre. Nogle få minusgrader om natten er dog ikke noget problem.
Ikke to sæsoner er ens, og derfor er det svært at komme med præcise datoer. I stedet holder jeg mig til to regler, der knytter sig til naturen. Den ene siger, at det er tid til at beskære, når forsytiaen blomstrer, og en anden nævner, når birkens blade har størrelse som museører … Det er som regel midt i april.
Dronningens fødselsdag
Før i tiden sagde man, at roserne skulle beskæres til Dronningens fødselsdag. Det var dengang Dronning Ingrid levede, og hun havde fødselsdag den 28. marts.
Men er det en kold vinter, kan det være lige tidligt nok. Så er det bedre at gå efter Dronning Margrethes fødselsdag – den 16. april.
Hvordan skal du klippe?
Når du begynder at klippe i en plante, påfører du den et sår, og derfor er det vigtigt at anvende en skarp beskærersaks for at opnå et rent snit. Og for at undgå at komme i karambolage med rosernes genstridige torne, kan det også være en god idé med beskæringshandsker.
Der findes varierende rosentyper, som skal beskæres forskelligt. Dette vil jeg snart komme ind på.
Klip 5-6 mm over et sovende øje – en lille fortykning på stænglen. Når du klipper over sådan et øje, vækker du det til live med det resultat, at det bryder, og et nyt skud vokser frem.
Klip altid over et udadvendt øje; altså et øje, der vender væk fra buskens midte. Derved opnår du, at det skud, der bryder frem, vokser udad i stedet for ind mod midten.
Hvor langt ned skal du klippe?
Det spørgsmål kan der ikke svares entydigt på, for det handler om, hvilken rosentype der er tale om.
Vinteren kan være hård ved vores roser, især hvis det har været koldt. Så kan man opleve, at grene dør, og det ses ved, at de er brune/visne. Så skal de klippes væk, og der klippes ned til friskt ved. Det ses ved, at marven er helt lys. Knækkede grene fjernes også.
De forskellige rosentyper
Groft sagt kan man sige, at der er tre rosentyper: Bedroser, buskroser samt klatre- og slyngroser.
Bedroser
Roser, der står tæt sammen i et bed, skæres tilbage således: storblomstrende til ca. 10-20 cm (hård beskæring) og buketroser til ca. 25-30 cm (moderat beskæring). Solitære roser, der typisk skal have lov til at tage sig ud som en smuk busk, beskæres eller studses ganske let, men husk altid: ned til frisk ved.
Buskroser
Her er der en del typer, der alle skal beskæres stort set ens: De nye kraftige skud, der voksede frem fra basis forrige sæson, kortes ned til ca. halvdelen.
Hvis skuddene er meget tynde, afkortes de med to tredjedele for at give dem noget styrke.
De øvrige skud afkortes til tre-fem øjne over jorden.
Klatre- og slyngroser
Her skal ikke klippes ret meget: Fjern en eller flere af de gamle og udtjente grene for at få rosen til at sætte nye skud fra basis. Udtynd evt. let ved at fjerne nogle få af sidegrenene som vist på tegningen.
Hvis der er god plads, er det en god ide at trække nogle af grenene ud til siderne og fastgøre dem, så de bliver omtrent vandrette. Dette gør, at de sovende øjne bryder med det resultat, at der kommer flere skud og derved også en del flere blomster.
Klog mand er værd at gæste …
… hedder et gammelt mundheld, og når jeg nævner det her, er det fordi, jeg gerne vil henlede opmærksomheden på min gode haveven, Ernst Jensen, fra Ribe.
Ernst har nemlig skrevet en meget informativ bog – Et liv med roser – hvorfra jeg har fået lov til at låne illustrationerne ovenfor.
Bogen, der er udkommet i flere opdaterede oplag, kan købes på Ernsts hjemmeside etlivmedroser.dk
Det er en bog, som indeholder megen nyttig viden.
God fornøjelse med beskæring af roser.
Se 10 nemme sommerblomster og download min så- og høstkalender.
