Det er dejligt at tage hul på et nyt kalenderår og dermed også et friskt haveår. Forventningerne og drømmene er store. Hvad vil året mon bringe? Det er ikke til at forudsige. Heller ikke i haven.
Langsomt bliver dagene længere, og når vejret arter sig, er det hyggeligt at gå i haven.
Vintersåning
Der er en række frø – især fra stauder – der skal have frost for at spire. Det er dem, man kalder kuldekimere. Det er et begreb, man af og til støder på, hvis man køber frø i foråret, og her anbefales det at give såbakkerne nogle uger i fryseren for at få gang i spiringen. Dette er lidt besværligt, og der er ikke altid garanti for succes. Det handler om, at frøhvilen bedst brydes, hvis frøene skiftevis udsættes for frost og tø.
Når det gælder stauderne, er det ikke alle, der skal vintersås, men alle kan vintersås. Her behøver du ikke at skelne. Jeg sår i bakker og dækker med et tyndt lag såmuld. Er der tale om meget fine frø, skal de blot presses fast i mulden og evt. dækkes meget let.
Flagspætter er også flittige gæster, og de er især glade for jordnødder. Og ofte bliver de siddende rigtig længe, mens småfuglene hurtigt flyver til og fra.
Er du så heldig at have et drivhus, kan du placere såbakkerne dér. For det første undgår du, at fugle og andre smådyr begynder at rode i bakkerne. Og for det andet bryder frøene hurtigere, når solen i marts/april begynder at stå højere på himlen.
I mangel af drivhus kan du dække såbakkerne med fintmasket net eller lignende; igen for at undgå at fugle og lignende roder op i mulden.
Når planterne er til at håndtere, skal de prikles om. Det sker i løbet af foråret. Dette vender jeg tilbage til.
Vinterlugning
Det handler om rettidig omhu … Ud i haven og ned på knæ. De små græstotter og lignende, der lige nu er bittesmå, lader sig nemt fjerne. Og her vil jeg anbefale den geniale japanske håndhakke – en bred håndhakke med et skarpt skær.
Sæsonen igennem bruger jeg dette redskab næsten dagligt omkring planterne, mens jeg er helt nede på alle fire.
Håndhakken har to formål: dels at løsne mulden og dels at fjerne småukrudt. Spidsen er praktisk, hvor det kan være lidt svært at komme til.
Beskæring af Klematis
Når det handler om beskæring af buske og træer, kan det generelt siges, at den skal finde sted i sensommeren eller i det tidlige efterår. Dette for at sikre, at de sår, der opstår, kan nå at hele inden frostens komme. Men der er undtagelser, og det gælder for eksempel klematis.
Jeg ved, at netop dette er en kilde til nogen forvirring, men det kan siges meget enkelt: De klematis, der blomstrer i foråret og først på sommeren, skal ikke beskæres. Det handler om, at de blomstrer på forrige års vækst.
Disse klematis kan dog godt udtyndes ved at fjerne nogle ranker hele nede ved jorden. De vil så skyde med frisk vækst, hvorfra der kommer blomster, men først året efter.
Rent beskæringsmæssigt skal du koncentrere dig om de klematis-arter, der springer ud efter midsommer. De blomstrer nemlig på årsvæksten, og derfor skal hele planten skæres ned til 20-30 cm over jorden.
Gør du ikke det, vil du opleve, at forrige års skud vil danne en fugleredelignende masse nederst. Og den bliver større og større år efter år.
Klip bladene af Påskeklokkerne
I løbet af et par måneder blomstrer Påskeklokkerne. De spæde knopper gemmer sig stadig under jordoverfladen, men snart åbenbares de som små æg i en rede.
Det eneste synlige lige nu er de læderagtige fingerdelte blade. De er ofte brunplettede og halvvisne, og det skyldes en rustsygdom.
For at undgå, at den gives videre til det nye løv, fjernes de gamle blade: Klip stænglerne af helt nede ved jorden.
Glem ikke fuglene
Her i den kolde tid er det vigtigt at huske fuglene. De har svært ved at finde føde lige nu.
Læs min artikel om havens fugle.
Du kan også læse om februarhavens gøremål.
God tur i haven.
