Selv om det først er de seneste par sæsoner, jeg har haft en decideret krukkekøkkenhave, har jeg i mange år dyrket stangbønner, fordi de er så smukke og frodige. Først med fine blomster og derefter dekorative bønner. Ud over grønne bønner findes der også purpur-farvede, cremegule og marmorerede. De purpur-farvede bønner er særligt dekorative, men så snart de kommer i kogende vand, bliver de desværre grønne.
Bønne-sorter
De mest kendte bønner er stangbønner, der kravler og når en højde på et par meter eller mere. Derfor plantes de op ad et stativ, et espalier eller lignende.
Jeg dyrker stangbønner på kegleformede stativer i halve vintønder. Det giver en flot højde. En passende afstand mellem stangbønnerne er cirka 10 cm.
Buskbønner bliver blot en lille halv meter høje. De er særligt gode til mindre krukker med en diameter på 25-30 cm med fem-syv planter i hver. For at støtte buskbønnerne stikker jeg nogle grene ned mellem planterne.
Bønner inddeles i for eksempel perlebønner, brydbønner, snittebønner og frøbønner.
Perlebønner har små, runde og tynde bælge. Er bælgene mellemstore og runde, kaldes de brydbønner, mens snittebønner har store og flade bælge, der snittes i mindre stykker før tilberedning. Alle bønner bliver til frøbønner, hvis de ikke høstes.
Bønner indeholder lektiner, der er et giftstof, som kan give maveonde. Derfor skal både tørrede og friske bønner dampes/koges for at uskadeliggøre lektinerne. De friske skal blot have et par minutter, så de stadig bevarer sprødhed.
Se og download min så- og høstkalender her.
Friske bønner er fantastiske både i varme og kolde retter. Derfor damper/koger jeg altid en større portion, så jeg også har til salater og andet. I en kartoffelsalat med nye kartofler er bønner gode, fordi de ud over at smage dejligt tilfører en smuk farve.
Når vi på vore breddegrader dyrker bønner, er det som regel for at spise dem friske. I så fald høstes bønnerne umodne, mens de er spæde og fine. Lader man dem sidde, bliver bælgene grove og udvikler bønner, der kan tørres. Men efter min mening er det ikke ulejligheden værd, for tørrede bønner koster ikke meget.
Dyrkning af bønner
Det er ret nemt at dyrke bønner, men én ting skal man vide: De kræver varme. En enkelt undtagelse er dog hestebønner. Udendørs skal man ikke så bønner, før jorden er omkring 15 grader, og det er den sjældent før første halvdel af juni.
Jeg sår i drivhuset omkring 1. maj og vil advare mod at begynde meget tidligere. Jeg taler af erfaring … Hvis man er for utålmodig, sker der blot det, at planterne bliver for lange og vokser ind i hinanden. Og så er de ret svære at filtre ud igen.
Man kan både så i såbakker og direkte i krukker.
Når stangbønner bliver omkring halvanden meter, er det en god ide at knibe topskuddene for at få planter- ne til at danne sideskud, der giver flere bønner. Busk- bønner kan også knibes, når de er 20-25 cm høje.
BORLOTTIBØNNER
Det er nemt at genkende borlottibønner, fordi de har dekorative, rødmarmorerede bælge. Også bønnerne er rødspættede med hvid bund. Det mest alminde- lige er at lade borlottibønnerne udvikle sig og spise de friske bønner. Borlottibønner kan dog også spises som snittebønner, inden bønnerne modnes. I det stadie er de mere grønne.
HESTEBØNNER
Hestebønner, der også kaldes for falske bønner, opfører sig noget anderledes end stangbønner og buskbønner.
Først og fremmest er hestebønner ikke varmekrævende og kan derfor sås i marts. Faktisk tåler planterne nogle frostgrader. Undertiden sår jeg et hold frø i sensommeren og overvintrer dem i drivhuset, ikke bare for at kunne høste tidlige bønner, men også fordi de sensommersåede hestebønner blomstrer allerede i maj. Her er de smukke i selskab med for eksempel tulipaner – især sorten ‘Crimson Flowered’, der får rødlilla blomster.
Det gode ved ‘Crimson Flowered’ er desuden, at den blot bliver en lille meter, hvorimod almindelige hestebønner når en højde på omkring halvanden meter. De høje skal derfor støttes, men det er ikke så nødvendigt med ‘Crimson Flowered’. Stænglerne er stive og oprette med smukke gråduggede blade. Afstanden mellem planterne skal være cirka 15 cm.
Hestebønnerne høstes, når bælgene begynder at svulme, og man kan mærke, at der er store bønner inde i dem. Så befries bønnerne, der skal blancheres et par minutter, inden de smuttes ud af deres hvidlige hinder.
Læs også om dyrkning af tomater her.
