Hvis du handler for kr. 499,00 mere, får du gratis fragt til pakkeshop

Emner

Havens gøremål: April

I april kan det for alvor mærkes, hvordan foråret har fået fat. Vi har passeret forårsjævndøgn, og de mærkbart længere dage giver mange af os lyst til virkelig at komme i haven.

Der er masser af ting at tage sig til derude. Se aprilhavens gøremål.

Beskære sommerfuglebusk

Sommerfuglebusken er en af de få blomstrende buske, der blomstrer på årets vækst. Derfor kan man fint skære den ned og stadig få blomster.

Faktisk er det en fordel at klippe busken ned til 30-40 cm over jordoverfladen. Så får den en smuk, frodig og harmonisk form, når den begynder at skyde.

Mangler du en god beskærersaks, så se her.

Klippe stauder ned

Hvis du endnu ikke har fået klippet stauder ned, er det ved at være på tide. Samtidig er det en god idé at luge. Her, inden stauderne for alvor tager fat, er det nemlig nemt at komme til. Den japanske håndhakke er et helt uundværligt redskab.

Men inden du er alt for ivrig med lugningen, er det en god idé at se, om nogle af stauderne måske har sået sig selv. De kan pottes op og blive til nye planter. Hold især øje med små julerose- og påskeklokkeplanter …

Skab et frodigt miljø med plantekasser

Passe og pleje roserne

I april er det tid til at gøde roserne (se Havens gøremål: Marts), hvis du ikke allerede har gjort det. Og det er også nu, de skal beskæres.

Behandler du roserne på den rette måde, sikrer det et flot flor.

Klippe lavendler

Her i april er det også tid til at klippe lavendlerne pudeformede ved at klippe de lange blomsterstængler af. Studs jævnt uden at klippe for meget ned i planten. Den skal bevare en harmonisk form.

Fjerne frøstande fra narcisser

Lige nu blomstrer narcisserne i stor stil. Men når de begynder at takke af, er det en god idé at fjerne de visne blomsterhoveder for at undgå, at de sætter frø. Det handler om, at frøsætningen tærer noget på planterne, og det kan godt gå ud over næste års blomstring.

Dog skal det nævnes, at dette med at fjerne hovederne/frøstandende er endnu vigtigere, når det gælder tulipaner.

 Så ærteblomster/latyrus

Det er tid til at så ærteblomster/latyrus. Nogle nævner, at de ikke har det store held med dem. Derfor vil jeg lige komme med et lille tip:

Læg frøene i et lille glas og dæk med vand. Lad dem stå et halvt døgns tid og hæld så vandet fra, før der sås. Dette gør, at frøene hurtigere spirer.

Så heller ikke for dybt. Det bedste er blot at dække med en centimeter muld.

Rigtig god fornøjelse med aprilhavens gøremål!

Har du endnu ikke hentet min Så- og høstkalender, kan du gøre det her. Se også 10 nemme sommerblomster.

Inspiration til havelivet
Du besøger lige nu den danske side.
Klik på et flag for at vælge din lokalitet.